IPv6 forklaret til hjemmet

Det oprindelige system til adresser på internettet hedder IPv4. En IPv4-adresse består af 32 bit, og det giver i alt 2 i 32. potens adresser, svarende til omkring 4,3 milliarder. Det lød af meget, da internettet var lille, men i dag har næsten alle en telefon, en computer, et tv og mange smarte enheder, og de frie puljer af IPv4-adresser er i praksis brugt op.

For at klare mangel har man brugt tricks, hvoraf det vigtigste er NAT. Dit hjem får én offentlig adresse, og alle enheder inde i huset deler den. Hos nogle udbydere deler flere husstande endda samme offentlige adresse. Det kaldes CGNAT, og det giver problemer for dem, der vil nå nettet hjemmefra udefra. Det er forklaret i guiden til CGNAT og fast IP.

Den langsigtede løsning hedder IPv6. Her er adressen på 128 bit, og antallet af adresser er så stort, at hver enhed kan få sin egen unikke adresse uden at skulle deles. Det betyder, at hver telefon, computer og lampe i princippet kan have en helt egen adresse, der ikke skifter, hver gang den går fra mobilnet til wifi.

En IPv6-adresse skrives med otte grupper af fire hexadecimale tegn, adskilt af kolon. Hexadecimale tegn er tallene 0 til 9 og bogstaverne a til f. En adresse kan se sådan ud: 2001:0db8:85a3:0000:0000:8a2e:0370:7334. For at gøre den kortere må du udelade foranstillede nuller i hver gruppe, og du må erstatte én række af nul-grupper med to kolon. Derfor bliver den ovenstående til 2001:db8:85a3::8a2e:370:7334.

Adressen deles i to dele. De første 64 bit er et præfiks, som din udbyder tildeler dit hjem, og de sidste 64 bit identificerer enheden. En udbyder giver typisk hele husstanden et eget præfiks, og routeren deler det videre til enhederne. Du ser derfor ikke tal, der minder om dem fra IPv4-verdenen.

En enhed i et IPv6-net får normalt flere adresser samtidig. En er til brug på det lokale net, og en eller flere er til brug på internettet. Mange operativsystemer bruger desuden midlertidige adresser, som skifter jævnligt, så en hjemmeside ikke kan genkende din enhed på adressen over lang tid. Det er en privatlivsfunktion, og du behøver ikke gøre noget.

IPv4 og IPv6 er ikke kompatible, og det er derfor, at overgangen tager tid. Løsningen er dual-stack. Din router og dine enheder får både en IPv4- og en IPv6-adresse, og når du besøger en webside, vælger enheden den, som siden understøtter. Hvis siden har begge dele, bruger de fleste enheder IPv6 først.

For dig som bruger er det oftest usynligt. Du skriver stadig samme webadresse, og siden åbner. Forskellen opstår, hvis noget går galt. Hvis dit IPv6 ikke virker, men enheden tror, det gør, kan sider være langsomme at åbne, fordi enheden prøver IPv6 først og venter, før den falder tilbage til IPv4. Skulle du opleve det, så se skift DNS-server, fordi navneopslag også er en mulig årsag.

Der findes også løsninger, hvor et net kun bruger IPv6 og oversætter til IPv4 ved kanten. De bruges især i mobilnet og hos nogle internetudbydere. Hjemme er dual-stack stadig det mest almindelige.

Den nemmeste måde er at åbne en test på nettet, som viser både din IPv4- og din IPv6-adresse. Der findes flere gratis sider til formålet, for eksempel test-ipv6.com. Siden giver en score og fortæller, om din enhed og dit net kan bruge IPv6.

Du kan også kigge i routerens indstillinger. Her står der under WAN eller internet ofte et felt for IPv6. Står der en adresse, der begynder med 2, eller en tekst, der siger forbundet, har du IPv6. Står der slået fra, kan du prøve at slå det til, men læs først, hvad udbyderen anbefaler. Nogle udbydere kræver bestemte indstillinger, og forkerte værdier kan afbryde internettet.

Som sidste mulighed kan du spørge din udbyder. Ikke alle danske udbydere tilbyder IPv6 på alle forbindelsestyper, så svaret afhænger af, hvem du har, og hvilken teknologi du bruger. Fiber, kabel-tv og mobilt bredbånd er hver især forskellige, og det kan ændre sig over tid. Hvis du er ved at vælge udbyder, kan du tage spørgsmålet med i sammenligningen af bredbåndsudbydere.

I et IPv4-net er det DHCP, der deler adresserne ud, som du kan læse om i guiden til IP-adresser og DHCP på hjemmenetværket. I et IPv6-net kan enhederne i mange tilfælde selv danne en adresse ud fra det præfiks, routeren fortæller om. Routeren sender en besked ud til alle om, hvilket præfiks der gælder, og hver enhed vælger så de sidste 64 bit selv. Metoden hedder SLAAC. Der findes også en DHCPv6-udgave, som minder mere om det, du kender fra IPv4, men for de fleste hjem er SLAAC nok.

Det betyder også, at du ikke på samme måde kan sætte faste adresser ved at skrive dem ind i en tabel. Hvis du vil kunne finde en NAS eller et kamera igen, er det nemmere at bruge enhedens navn på det lokale net, eller at lade routeren vise en liste over enheder og deres adresser. De fleste tjenester hjemme bruger i øvrigt stadig IPv4 lokalt, fordi det er enklere at huske.

Smart home-udstyr som pærer, stik og sensorer bruger i dag ofte kun IPv4 på det lokale net. Nyere standarder lægger mere vægt på IPv6, fordi hver enhed kan få sin egen adresse og kommunikere direkte uden omveje. Du behøver ikke gøre noget for at få glæde af det, men det er en grund til, at nyere routere og access points bør understøtte IPv6 korrekt. Se guiden om smart home og wifi for de almindelige problemer med enheder, der falder ud.

Det sker sjældent, men når det gør, er symptomerne tydelige. Nogle sider åbner langsomt eller slet ikke, mens andre er normale. Nogle spil eller apps melder, at forbindelsen er dårlig, selv om en hastighedstest er fin. Et videoopkald hakker kun på bestemte tjenester.

Første skridt er at afgøre, om IPv6 er årsagen. Prøv at slå IPv6 fra i routeren eller på den enhed, der driller, og test igen. Forsvinder problemet, ligger fejlen i IPv6. Det kan være en forkert indstilling hos dig, en fejl hos udbyderen eller en tjeneste, der svarer dårligt via IPv6.

Slå ikke IPv6 fra som en vane. Det er en midlertidig løsning, mens du undersøger fejlen, og nogle tjenester bliver langsommere, når de kun kan bruge IPv4 via en delt adresse. Hvis fejlen skyldes udbyderens indstillinger, bør du kontakte dem og beskrive, hvad du har testet.

Internettet har ingen styrende central, der bare kan beslutte, at alle skal skifte. Hver udbyder, hver hjemmeside og hver producent af udstyr skal selv opgradere. Fordi dual-stack gør det muligt at fortsætte med IPv4, er presset ikke stort, og derfor går det langsomt. Mange websteder understøtter begge dele, men der er stadig mange tjenester, der kun kender IPv4.

Det betyder, at IPv4 vil være her i lang tid endnu, og at du ikke behøver at skynde dig. Det betyder også, at et valg af udbyder, der tilbyder IPv6, er en lille fordel, men ikke en nødvendighed. Når du sammenligner, er pris, binding og stabilitet langt vigtigere.

Her sker den største ændring. Med IPv4 og NAT er enhederne bag routeren automatisk skjult. Udefra kan ingen nå dem, medmindre du selv åbner en port. Med IPv6 har hver enhed en offentlig adresse. Det betyder ikke, at alle kan nå dem, for en router med firewall afviser som standard uopfordret trafik udefra. Men det betyder, at sikkerheden ikke længere hviler på NAT, men på routerens firewall.

Tjek derfor, at routerens IPv6-firewall er slået til. På de fleste moderne routere er den det som standard. Vil du give en enhed adgang udefra, åbner du i stedet for en port til netop den enhed i firewallen, fordi hver enhed har sin egen adresse. Du skal ikke bruge port forwarding på samme måde som før, men en regel, der lader trafik komme ind.

Det gode er, at IPv6 kan løse problemet med CGNAT for dem, der vil nå hjemmenettet udefra. Hvis udbyderen giver dig en offentlig IPv6-adresse, kan du nå enheder uden at skulle bede om en fast IPv4-adresse. Det virker dog kun, hvis den enhed, du forsøger at nå dig fra, også har IPv6. Mange mobilnet har det, men ikke alle kontornet.

For de allerfleste er svaret nej. Dual-stack virker i baggrunden, og din router klarer det. Overvej kun IPv6, hvis du har problemer med CGNAT, kører egne tjenester hjemmefra, eller opdager, at nogle sider er langsomme.

Skal du vælge ny router, så se efter, at den understøtter IPv6, og at du kan se og styre IPv6-firewallen. Mange billige routere har kun IPv6 som et skjult punkt, og det er en forskel, der betyder noget, hvis du vil bruge det.

Hold desuden routerens software opdateret. Sikkerhedsrettelser til netværksudstyr er mindst lige så vigtige med IPv6 som uden. Se sikkert wifi og gæstenet for de grundlæggende råd, der gælder uanset adressetype.