Indhold
De tre teknologier kort
Når du bestiller bredbånd i Danmark, kommer forbindelsen næsten altid ind i huset på én af tre måder: gennem fiber, gennem coax-kablet fra kabel-tv-nettet eller over den gamle telefonledning med DSL. De tre teknologier kan levere internet, men de gør det på vidt forskellige måder — og forskellen mærker du både på hastighed, stabilitet og pris. Det vigtigste at forstå er, at du ikke frit kan vælge: du kan kun få det, der fysisk er gravet frem til din adresse.
I denne guide gennemgår vi de tre teknologier én for én, forklarer hvad forskellen betyder i praksis, og hjælper dig med at gennemskue, hvilken der giver mest mening for netop din husstand. Vi bruger konkrete hastighedsintervaller undervejs, men husk at de altid afhænger af nettet, udbyderen og — for DSL — hvor langt du bor fra centralen.
Fiber: lys i glasset
Fiber, eller fibernet, sender data som lysimpulser gennem tynde tråde af glas. Fordi lys bevæger sig hurtigt og næsten uden tab, er fiber den mest stabile og hurtigste af de tre teknologier. Typiske danske fiberprodukter spænder fra 100 Mbit/s helt op til 1000 Mbit/s (1 Gbit/s), og flere steder tilbydes endnu højere hastigheder.
Den store fordel ved fiber er ikke kun download, men også upload. Mange fiberforbindelser er symmetriske, hvilket betyder, at du uploader lige så hurtigt, som du downloader — for eksempel 500/500 Mbit/s. Det er guld værd, hvis du arbejder hjemme, holder videomøder, sikkerhedskopierer til skyen eller uploader billeder og video. Coax og DSL har typisk langt lavere upload end download.
Fiber er også mindre følsom over for støj og afstand end de øvrige teknologier, og hastigheden deles ikke på samme måde med naboerne. Ulempen er, at fiber kræver, at der er gravet fiber frem til din adresse. I byer og nyere udstykninger er dækningen god, men på landet og i ældre boligområder kan fiberen mangle helt. Selve etableringen kan desuden koste et oprettelsesgebyr, hvis fiberen skal føres ind i boligen for første gang.
Coax: kabel-tv-nettet
Coax-bredbånd — ofte kaldet kabelbredbånd — løber gennem det samme coaxkabel, som mange kender fra kabel-tv. Teknologien er udbredt i byområder og etageejendomme og kan levere overraskende høje downloadhastigheder, typisk fra 50 Mbit/s og op til 1000 Mbit/s afhængigt af net og udbyder. For streaming, download og almindeligt brug er coax mere end hurtigt nok for de fleste.
Der er dog to ting at være opmærksom på. For det første er uploaden som regel markant lavere end downloaden — et produkt kan for eksempel være 500/50 Mbit/s. For det andet deler du kapacitet med de øvrige husstande på samme del af nettet. I myldretiden om aftenen, hvor hele kvarteret streamer, kan du derfor opleve, at hastigheden falder. I praksis er det sjældent et problem for almindeligt brug, men det er værd at vide, hvis du er storforbruger.
Coax er ofte et godt kompromis: bedre og mere stabilt end DSL, og tilgængeligt mange steder, hvor fiber endnu ikke er lagt. Hvis du ikke kan få fiber, er coax som regel det næstbedste valg.
DSL: den gamle telefonledning
DSL (og varianter som VDSL) sender internet gennem de traditionelle kobbertelefonledninger. Teknologien er den ældste af de tre og også den langsomste. Hastigheden afhænger kraftigt af, hvor langt du bor fra den nærmeste central: tæt på kan du måske få 50–100 Mbit/s, mens du længere ude på landet kan være nede på 10–30 Mbit/s eller mindre. Uploaden er typisk lav.
DSL's styrke er udbredelsen. Der er telefonledninger stort set overalt i Danmark, så DSL er ofte den eneste mulighed på adresser, hvor hverken fiber eller coax er tilgængeligt. For en enlig eller et par, der mest bruger nettet til mail, browsing og lidt streaming, kan DSL sagtens være nok. Men skal I være flere om forbindelsen, eller streame i høj opløsning samtidig, vil DSL hurtigt føles trangt.
Er DSL din eneste mulighed lige nu, er det værd løbende at tjekke, om fiber er på vej til dit område — mange steder graves der fiber ud i disse år, og en fiberforbindelse vil være et markant løft.
Sådan vælger du på din adresse
Rækkefølgen er enkel. Tjek først, hvilke teknologier der overhovedet er tilgængelige på din adresse — det afgør dine reelle muligheder. Kan du få fiber, er det som udgangspunkt det mest fremtidssikre valg, især hvis I arbejder hjemme og har brug for god upload. Kan du ikke få fiber, er coax næsten altid at foretrække frem for DSL. Og er DSL det eneste, der er, så vælg det hurtigste DSL-produkt, du kan få, og hold øje med om fiber kommer til området.
Vælg efter behov
- Fiber — hvis du vil have mest fart, bedst upload og størst stabilitet.
- Coax — hvis fiber ikke er muligt, men du stadig vil have høj downloadhastighed.
- DSL — hvis intet andet er tilgængeligt, eller behovet er beskedent.
Uanset teknologi bør du regne på totalprisen over hele bindingsperioden og ikke kun på lokkeprisen. Vi hjælper dig med det i guiden om at sammenligne bredbåndsudbydere. Og har du valgt teknologi, men er i tvivl om hvor mange Mbit du skal have, så læs hvilken hastighed du reelt har brug for.
Tænk også et par år frem. Selvom fiber ofte koster lidt mere at få etableret, er det den mest fremtidssikre teknologi: efterhånden som streaming, skylagring og hjemmearbejde fylder mere, er det fiberen, der har mest at give af. Planlægger du at blive boende længe, kan en fiberetablering derfor være en fornuftig investering, selv hvis dit behov lige nu er beskedent. Bor du til leje eller flytter ofte, vejer det mindre, og så kan et fleksibelt coax- eller DSL-abonnement uden binding være det mest praktiske. Vejningen mellem pris, binding og fremtidssikring er personlig — men den bør være bevidst, ikke tilfældig.
Ofte stillede spørgsmål
Er fiber altid hurtigere end coax?
Ikke nødvendigvis på selve downloadhastigheden — både fiber og coax kan levere op til 1000 Mbit/s. Men fiber har typisk langt bedre upload, er mere stabil og deler ikke kapacitet med naboerne på samme måde. På det samlede regnskab er fiber som regel den bedste teknologi, når den er tilgængelig.
Kan jeg få fiber, hvis der ikke er lagt fiber i mit område?
Nej. Fiber kræver, at der er gravet fiberkabel frem til din adresse eller dit område. Er det ikke tilfældet, må du vælge coax eller DSL. Mange steder udrulles fiber i disse år, så det kan betale sig at tjekke, om der er planer for dit område.
Hvad betyder symmetrisk forbindelse?
En symmetrisk forbindelse har samme hastighed for download og upload — for eksempel 500/500 Mbit/s. Det er typisk for fiber og en fordel, hvis du uploader meget, holder videomøder eller sikkerhedskopierer til skyen. Coax og DSL er som regel asymmetriske med lavere upload.
Er coax-bredbånd langsommere om aftenen?
Det kan forekomme, fordi du deler kapacitet med andre husstande på samme del af nettet. I myldretiden, hvor mange streamer samtidig, kan hastigheden falde lidt. For almindeligt brug er det sjældent mærkbart, men storforbrugere kan opleve det.
