Wifi-signalstyrke i dBm forklaret

dBm er en måleenhed for effekt, og betegnelsen står for decibel i forhold til én milliwatt. Nul dBm er præcis én milliwatt. Er signalet svagere end det, får det et negativt tal. Din telefon modtager meget svage signaler, langt under en milliwatt, og derfor er alle tallene i en wifi-måling negative.

Det vigtigste at huske er, at tal tæt på nul er stærkere. Minus 40 dBm er et stærkt signal, for eksempel når du står tæt på routeren. Minus 70 dBm er svagere, og minus 90 dBm er så svagt, at forbindelsen sjældent virker. Den præcise grænse for, hvad der er godt nok, afhænger af udstyret og af, hvad du skal bruge nettet til, så brug tallene til at sammenligne steder frem for at jagte en bestemt værdi.

Mange apps viser signalet som RSSI. Det står for received signal strength indicator og er den måde, wifi-chippen angiver, hvor kraftigt signalet kommer ind. Den præcise skala kan variere mellem producenter, så forskellen mellem to telefoner kan være nogle dB. Sammenlign derfor kun målinger fra samme telefon, og brug samme app hver gang.

Det mest forvirrende ved dBm er, at skalaen ikke er lineær. Hver gang tallet falder med 3 dB, bliver effekten cirka halveret. Hver gang det falder med 10 dB, bliver effekten en tiendedel. Falder signalet fra minus 50 til minus 60 dBm, er det altså kun en tiendedel så kraftigt, selv om tallet kun ser ud til at være lidt lavere. Falder det med 30 dB, er det en tusindedel.

Det forklarer, hvorfor små flytninger af en router kan gøre stor forskel, og hvorfor to målinger med få dB forskel i virkeligheden kan være langt fra hinanden. Det forklarer også, hvorfor et ekstra punkt kan løfte nettet mere, end man regner med. Skal du dække et sted med dårligt signal, handler det ikke om at give lidt mere effekt, men om at komme tættere på. Se mere i guiden til at placere routeren rigtigt.

Radiobølger mister styrke med afstanden, og højere frekvens betyder mere tab. Tabet i fri luft vokser med frekvensens logaritme. Går du fra 2,4 GHz til 5 GHz, øges tabet med cirka 6,4 dB på samme afstand, og går du til 6 GHz, øges det med cirka 8 dB. Det gælder, før vægge og møbler er regnet med.

Hertil kommer, at vægge og gulve dæmper højere frekvenser mere end lavere. Det er forklaringen på, at 2,4 GHz når længst igennem huset, mens 5 og 6 GHz giver mere fart tæt på routeren. Læs om valget mellem bånd og kanaler i guiden til wifi-kanaler og interferens.

Den praktiske konsekvens er, at en telefon, der står langt fra routeren, kan have det bedste signal på 2,4 GHz, men den højeste fart på 5 GHz, hvis den er tæt nok på. Mange routere samler bånd under samme netnavn og vælger selv. Det virker oftest godt, men kan give problemer, hvis en enhed hænger fast på det forkerte bånd.

Et stærkt signal er en forudsætning for høj hastighed, men ikke en garanti. Hastigheden afhænger også af støj, kanalbredde, antallet af enheder og hvor travlt der er på kanalen. Signalet kan vise minus 45 dBm, og nettet kan alligevel være langsomt, hvis naboer fylder kanalen, eller hvis mange enheder deler tid.

Forholdet mellem signal og støj kaldes SNR. Det er forskellen mellem signalets styrke og baggrundsstøjen i luften. Er støjen høj, hjælper et stærkt signal mindre. Støj kan komme fra andre net, mikrobølgeovne, babyalarmer og dårligt afskærmet elektronik. Mange wifi-analyseprogrammer viser signal og støj hver for sig.

Brug derfor både dBm og en hastighedstest, når du undersøger et problem. Guiden til at måle din internethastighed viser, hvordan du måler på wifi, og hvordan du får sammenlignelige resultater. Fejlfinding i flere trin, fra kabelmåling til enhedens wifi-generation, står i guiden om langsomt wifi, men hurtigt kabel.

Du skal bruge en telefon eller en computer og en app til wifi-analyse. Til Android findes flere gratis apps, der viser alle net i nærheden, deres kanal og signalstyrke. På en computer kan du bruge programmer, der læser fra wifi-kortet. Apple begrænser mulighederne på iPhone, men der findes måder at se signalet på med indbyggede værktøjer og tredjepartsapps, så tjek, hvad der er muligt på din enhed.

Gå systematisk til værks:

Lav en skitse over huset

Tegn en grov plan, og marker, hvor routeren står. Skriv ned, hvor du bruger nettet mest: sofaen, arbejdspladsen, soveværelset, køkkenet.

Mål det samme sted flere gange

Hold telefonen i den højde, du normalt bruger den. Stå stille et øjeblik, og læs værdien flere gange, fordi signalet svinger. Noter gennemsnittet.

Mål på både 2,4 og 5 GHz

Hvis dine net hedder det samme på begge bånd, kan du ofte vælge i appen, hvilket bånd du måler. Notér begge værdier.

Gentag på andre tidspunkter

Mål om dagen og om aftenen. Hvis signalet er det samme, men hastigheden falder, er det kanalen eller antallet af enheder, der er problemet, ikke rækkevidden.

Har du flere punkter i huset, skal telefonen selv skifte, når du går rundt. Det kaldes roaming, og det er enheden, der bestemmer, hvornår den vil skifte, ikke routeren. Mange telefoner holder fast i det første punkt, så længe der overhovedet er forbindelse. Du kan stå i kælderen med et svagt signal til punktet på første sal, selv om der er et stærkere punkt lige ved siden af.

Her hjælper det at se på dBm. Viser telefonen et svagt tal, mens et andet punkt kunne give et stærkt, er det roaming, der halter. Nogle systemer kan hjælpe telefonen på vej og anbefale et skifte. Andre kræver, at du sænker sendestyrken på punkterne, så signalet falder hurtigere med afstanden, og telefonen bliver nødt til at skifte. Det virker kontraintuitivt, men det er en af de mest effektive måder at få roaming til at fungere på i et hus med flere punkter.

Hvis du har et problem, hvor opkald hakker, når du går fra rum til rum, så prøv først at slå wifi fra og til på telefonen, når du er flyttet. Hjælper det, er roaming forklaringen.

Skal du købe nyt udstyr, så mål, før du bestiller. Skriv signalstyrken ned på de steder, du bruger nettet, så du har et udgangspunkt. Efter opsætningen gentager du målingerne på præcis samme punkter og højde. Så kan du se, om ændringen er stor nok til at have været pengene værd.

Husk, at målingerne er et øjebliksbillede. Wifi svinger fra minut til minut, og et enkelt tal siger ikke alt. Tag derfor tre til fem målinger pr. sted og brug gennemsnittet. Gem også en hastighedstest fra samme sted, så du kan se, om den faktiske oplevelse er blevet bedre. En forbedring fra minus 75 til minus 60 dBm lyder stor, men er først vigtig, hvis den også giver hurtigere downloads og færre udfald.

Det første trin er at flytte routeren. Sæt den højt, åbent og så centralt som muligt. Mange routere står i et hjørne ved stikket til bredbåndet, og en flytning på få meter kan løfte signalet mærkbart. Er routeren din udbyders, og stikket sidder dårligt, kan et længere kabel mellem modem og router løse problemet.

Næste trin er at tilføje et punkt. Det kan være et kablet access point, et mesh-system eller et powerline-sæt med wifi. Kabel til access pointet giver det bedste resultat, fordi punktet ikke skal bruge radio til at tale med routeren. Er der ikke kabel, så se powerline og access point til fjerne rum for fordele og ulemper.

En repeater er den billigste løsning, men har en pris i form af lavere hastighed, fordi den både modtager og sender på samme radio. Den er ikke et godt valg i alle situationer. Overvej den kun til enkelte enheder, hvor behovet for fart er lille.

Hold afstand til ting, der dæmper. Spejle, akvarier, metalskabe, store møbler og vandfyldte radiatorer reducerer signalet. Selv en tyk bogreol kan trække flere dB. Flyt, hvad du kan.

Er signalet stærkt, og nettet er langsomt, så tjek andre ting. Prøv med kabel for at se, om problemet findes dér. Tjek, om en enkelt enhed kører en gammel wifi-standard, der tvinger hele nettet til at vente. Kig i routeren efter, hvilken hastighed hver enhed har forbindelse med. Og læs lav ping og forsinkelse, hvis problemet er forsinkelse snarere end fart.

Til sidst en praktisk regel: løs altid det største problem først. Er der et rum, hvor signalet næsten forsvinder, så start dér. Små forbedringer i rum, der allerede fungerer, giver sjældent noget, du lægger mærke til. Og husk at skrive dine målinger ned, så du kan se, hvad der virkede, næste gang noget ændrer sig.